Inspiration
ANTAL VARER: BELØB: kr. 0
INDKØBSKURV
Inspiration

Inspiration, tips og lækre links

Findes der noget bedre end at kunne hente gode råd, spændende inspiration eller nye tips og tricks til det næste hækleprojekt - nej vel?

Her på siden vil løbende komme med gode ideer, inspiration, kreative tips og ikke mindst en masse gode links til hjemmesider, Facebook sider, blogs og youtube videoer, så du altid har et sted at starte når det næste projekt skal planlægges. God fornøjelse :-)

16.04.2018
Hæklede græskar
Når efteråret kommer og vinden rigtig begynder at ruske i træerne er det en god lejlighed til at få gang i hæklenålen. Og hvad kunne være bedre end at bruge kreativiteten til at hækle en flot og hyggelig efterårsdekoration i form af hæklede pyntegræskar.
16.04.2018
Hæklede påskeæg
Når foråret nærmer sig og alting springer ud, er det tegn på at det er ved at være påsketid. Og har man sagt påske har man også sagt påskeæg. Her kan du finde en opskrift på de sødeste og sjoveste hæklede påskeæg som kan bruges som pynt på påskebordet, dekoration på flotte forårsgrene eller alle mulige andre steder hvor du gerne vil sprede hyggelig påskestemning.
27.12.2017
Hæklede lyskugler
Engang imellem falder man over en ide der er så god at man simpelthen bare ikke kan lade være med at prøve den. Sådan er det med de hæklede lyskugler. Lyskuglerne hækles i forskellige størrelser og med forskellige mønstre, pustes op med en ballon og smøres ind i trælim som gør kuglen helt stiv. Herefter er det blot at hænge kuglen op eller - som på billedet - putte en lille lyskæde ind i og få den flotteste lyseffekt. Fantastisk!
21.12.2017
Hæklet nytårsraket
Når det nye år står for døren og det gamle skal afsluttes med fest og farver, kan den hæklede nytårsraket give bordpynten et ekstra pift.
4.11.2017
Hæklet hyacinth
Er der noget hyggeligere end blomster i vinduet? Nej vel! Og som hækleentusiast er det jo helt naturligt at blomsterne skal være lavet af garn. Derfor har vi udviklet denne søde og sjove opskrift på en hæklet hyacinth, med blomsterkrone, blade og løg. Kronen kan varieres i et utal af farver, og blomsten kan "plantes" i dekorative krukker, vaser og glas.
29.10.2017
Hæklede juletræer
Når julen nærmer sig skal der hækles julepynt. Og hvad kunne være hyggeligere end at hækle sig sin helt egen lille juletræs skov, fyldt med de flotteste, sjoveste og sødeste juletræer.
29.10.2017
Hæklede trommestikker
Selvom noget er simpelt kan det godt være flot - og det er netop tilfældet med disse hæklede trommestikker. Egentlig er de jo bare en rund kugle på en pind, men hvis de sammensættes i forskellige størrelser, farver, længder og antal kan de skabe et uendeligt antal af flotte og spændende dekorationer.